Stigleander Portrait

Design til livets uforglemmelige øjeblikke

Det er noget helt særligt at blive forælder. Når du står med dit barn i armene, starter en rejse af uforglemmelige øjeblikke. Det første smil. Den første tand. De første skridt. De møbler, I inviterer ind i jeres hjem bliver en del jeres øjeblikke. Derfor kæler vi for selv den mindste detalje. Det gør vi fordi, du og dit barn skal have den bedste oplevelse, når I bruger et Leander-møbel.

For os er design en passion. Et Leander-design har altid to formål. Det skal være stærkt i sin form og funktion. Og så skal den håndværksmæssige kvalitet være i orden. For os betyder det alt. Og det har det gjort siden 1998, hvor Stig Leander grundlagde virksomheden i Silkeborg.

Kvalitet ligger i de små detaljer

Bag hvert møbel ligger en gennemtænkt vision og et godt håndværk. Når du vælger et Leander-møbel, investerer du i ikke bare i et møbel til ét barn. Men i et møbel, der kan gå i arv. Eller som kan sælges, når du er færdig med at bruge det.

Når Stig Leander går i værkstedet for at designe, tager han altid afsæt i det barn eller den voksne, der skal bruge møblet. I det behov, der skal dækkes. Filosofien bag Leander er, at form og funktion skal gå op i en højere enhed. Møblet skal tilpasse sig barnet og aldrig den anden vej. Leander er ikke bare en møbelvirksomhed. Det er en filosofi. En følelse. Og en holdning. Til materialer, form og funktion.

Del dine øjeblikke

Har du et Leander-møbel? Hvordan har du gjort det til en del af jeres øjeblikke? Vi håber, du vil dele det med os. Du finder os på @leander_furniture på Instagram. Eller tag dit billede med #leandermoments.