Cover Pic

Dansk design til drømme i børnehøjde

Søvn er et evigt relevant emne, og for de fleste nybagte forældre er søvn en mangelvare. Den danske producent af børnemøbler Leander rækker nu en hjælpende hånd ud til nyslåede børnefamilier og lancerer en ny babyseng, der gør det nye liv med små børn i hjemmet lettere.

Nærhed skaber tryghed 

Linea side by side sengen er en bedside crib, altså en vugge til det lille barn, der kan sættes helt op ad forældrenes seng. På den måde skabes der en ekstra soveplads til baby i soveværelset, og med side by side sengen kan I som familie ligge tæt uden at sove i samme seng. Samtidig har sengen to hjul og kan køres derhen, hvor forældrene er, så baby altid kan være tæt på både dag og nat.

Højden på sengen kan indstilles, så den passer til voksensengens højde, og melder uroen sig om natten, behøver du ikke at stå op for at berolige barnet. Sengens side kan nemlig let klikkes ned, så du blot skal række armen ud for at stryge den lille over maven eller finde sutten.

”Ved at skabe nærhed mellem barnet og dets forældre, kan vi hjælpe barnet med at finde søvnen igen. Sengens front kan åbnes med en enkel bevægelse og uden at tænde lyset. Det giver ro om natten og gør vejen tilbage til drømmeland lettere for både børn og forældre,” forklarer Stig Leander, der står bag det nye design.

 

Læs hele pressemeddelelsen her