Børn har et stort behov for at lege, eksperimentere og udforske omgivelserne. Når børn bevæger sig stimuleres dets sanser og glæde ved at bruge kroppen.
Taburetsættet fra Leander er designet, så det understøtter børns behov for bevægelse og leg samtidig med, at det stimulerer og udfordrer barnets sanser og udvikling.
Når barnet sætter sig, tynger vægten forkanten af sædet ned, og når det rejser sig igen vipper sædet automatisk tilbage i sin udgangsposition. Denne dynamiske funktion giver barnet en naturlig god siddestilling i en tidlig alder og de bedste forudsætninger for at udfolde sig kreativt.
Derudover fremstår taburetsættet i al sin enkelhed smukt og harmonisk.
Når taburetsættet ikke er i brug, kan begge taburetter skubbes ind under bordet, så hele sættet ikke fylder mere end bordets størrelse.
Taburetsættet fås i hvid, white wash og valnød.
Designet af Tina Schmidt og produktudviklet i samarbejde med Stig Leander.