Tanker bag

Stig Leander om puslebordet

"Målet med puslebordet var at skabe et møbel, der supplerer de andre Leandermøblers design. De skal spille sammen; ikke kæmpe om opmærksomheden og forsøge at overdøve hinanden.

Jeg har forsøgt at lave et bord med et roligt og harmonisk udtryk der skaber et rum omkring barnet. Et rum hvor mor og barn har mulighed for at være tæt på hinanden på en tryg måde. Materialerne og grundformen fra sengen går igen, men jeg har tilført de elementer, der skal nødvendige for at en pusleplads fungerer optimalt.

Det afgrænsede rum følger barnet med alderen efter samme princip som sengen. Når pusletiden er slut, kan man, ved at lave bordet om til skrivebord, få mulighed for at sidde afskærmet og fordybe sig i tegning, spil og senere ved en computer. Jeg har efterfølgende fået henvendelser fra børnepsykologer, der mener, at især urolige børn vil have gavn af bordet takket være de høje sider, der indbyder til ro og fordybelse".

Stig Leander